Bliv skuespiller i BSS Revyen

Som skuespiller i BSS Revyen står du for at levere replikker og mimik, der formidler de gennemtænkte sketches og får publikum til at grine men også spekulere.
Du kommer til at indgå i et team, der øver én gang om ugen i månederne op til revyen.
Ugen inden præmieren går revy-ugen igang, hvor der arbejdes intensivt på at sætte alle dele sammen til ét show.

Som skuespiller skal man forvente nogle skøre, kreative og skæve timer, hvor man som medvirkende, i samarbejde med instruktøren, resten af det kreative team, de øvrige spillere og resten af foreningen skal skabe Aarhus’ vildeste revy. Du skal ha’ lyst til at stå på scenen, med hjerte for revygenren, samt det at underholde. Du bliver en del af en forening, hvor alle på tværs af opgaver mødes til sociale arrangementer. Du bliver som skuespillere taget seriøst og det kreative team sikre fast planlægning og informationsniveu.

Revyen har præmiere d. 18. marts 2020 og spiller derefter 3 forestillinger fra d. 19.-21. marts 2020. 

Du behøver ikke være studerende på BSS for at være skuespiller i BSS Revyen.

Instruktørens vision

Sammen med Aarhus vildeste frivillige revyteam, skal der skabes et brag af et revyshow, smagt til med galskab, sprudlende energi, og en knivspids samfundsrelevans. Det giver en revy fyldt med tosserier og bid, med en eftersmag af eftertænksomhed og Hvad-skete-der-lige-der.
Revyen bliver forhåbentlig god for lattermusklerne og større smilehuller.  

Jeg selv er en teatertosse, der ved siden af mit dagelige arbejde, har været involveret i det Aarhusianske amatørteater-og vækstlagsmiljø i mange år, samt fast frivillig ved Aarhus Festuge og Aarhus Pride.
 
Jeg glæder mig til at se DIG til audition!

Instruktør//Michael

AUDITION d. 21 oktober kl. 19

Til audition skal du fremføre en monolog, danse en let dans og synge en sang.
Monologen kan være en sjov tekst eller noget andet, der kan vise dit skuespil – dette er noget du selv har forberedt og tager med.
Sangen vælger du også selv og sender noderne på forhånd, så du kan blive akkompagneret. 
Dansen lærer I i grupper til audition og fremvises også i grupper. 

TILMELD DIG 

Send en mail til audition@bss-revyen.dk, hvor du skriver et par ord om dig selv og din evt. erfaring med skuespil.
Skriv også dit navn, efternavn, alder, telefonnummer og vedhæft et billede af dig selv.
Skriv ‘skuespiller audition’ i emnefeltet.

Tilmeldingsfristen er lørdag d. 19. oktober kl. 21.

Se skecthes fra showet 2019